De unge bor i PGUs bofællesskaber, som er placeret i Hornslet og omegn. Der bor ca. 6 unge i hvert hus med en vejleder tilknyttet. Alle unge har deres eget værelse og man deles om fællesarealerne.

Hver eftermiddag er der vejledning i husene. I vejlednings­tiden arbejdes der med at udvikle de unges personlige, sociale og praktiske kompetencer.

Man lærer at lave mad, købe ind, vaske tøj, gøre rent, lærer om økonomi og økonomistyring, lærer at forstå, hvad der står i breve fra bl.a. det offentlige, og hvad man gør med disse breve.

Derudover arbejdes der med at udvikle elevernes personlige kompetencer, som bl.a. handler om at lære sig selv og sine styrker og begrænsninger at kende. Alt dette for at kunne leve et liv så selvstændigt som muligt efter PGU.

I husene udvikles relationer og netværk – man opbygger venskaber, som ofte varer ved i tiden efter PGU.

Hvis den unge vurderes klar til at afprøve et mere selvstændigt liv, går et udslusningsforløb i gang. Daglige gøremål som madlavning, indkøb og rengøring klares af den unge selv.

For disse unge er der vejledning hver anden dag eller efter behov.

Brug for ekstra støtte?

PGU har 1 bofælleskab efter servicelovens §107 og §66. Huset er placeret i Hornslet.
I huset bor der op til 7 elever i alderen 17 – 30 år.

Det er typisk unge, som har et mere omfattende behov for hjælp, støtte og omsorg end i vores eksisterende bofællesskaber.
I huset er der personale døgnet rundt. Læs mere om tilbuddet her.

Hvis jeg fortsætter på siden, accepter jeg samtidig brug af cookies fra siden. Dette sker for at forbedre brugeroplevelsen. Mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk