I PGU Rosenholms bofællesskaber er der, i hvert hus, tilknyttet to til tre faste vejledere, så de unge får et genkendeligt og relationsbåret forløb. Der er tilknyttet faste, vågne, nattevagter, der støtter de unge i at holde fast i en god døgnrytme og i at komme op om morgenen.

Botilbud efter SEL § 107 & BL § 66

Vores bofællesskaber

PGU Rosenholm har tre huse, hvor der tilbydes støtte jf. servicelovens § 107 og BL § 66. I hvert af husene bor der op til 7 elever i alderen 17 – 30 år, der på hver deres måde er unge med særlige behov. 

I disse huse, bor der typisk unge som har et mere omfattende behov for hjælp, støtte og omsorg end i vores øvrige bofællesskaber. Derfor er der udvidet personaledækning som blandt andet indbefatter aften og nattevagt, samt fast personaledækning i weekender og ferier. 

Indhold og læring

Med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger og læringsmuligheder, er der i alle PGU Rosenholms huse fokus på ADL. Vejlederne sætter sammen med de unge mål, der indeholder læring om at lave mad, købe ind, vaske tøj og gøre rent. Der er også fokus på økonomi og økonomistyring, samt at lærer at forstå, hvad der står i breve fra bl.a. det offentlige, og hvad man gør med disse breve.

Derudover arbejdes der med at udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer. Her handler det bl.a. om at lære sig selv at kende, og egne styrker og begrænsninger at kende. Alt dette for at kunne leve et så selvstændigt voksenliv som muligt.

I hverdagen er der et tæt samarbejde mellem eleven, vejlederne i husene og faglærerne på værkstederne, så vi sikrer en god balance mellem arbejde og fritid. 

Alle elever deltager så vidt muligt på PGU Rosenholms værksteder og i det sociale liv i øvrigt.

Bofællesskaber med bostøtte efter SEL § 85

KOMMENDE elev i pgu rosenholm?

Vil du gerne høre mere om PGU Rosenholm og hvad vi kan tilbyde dig, er du altid velkommen til at kontakte os.