I PGU Rosenholm ser vi Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse (STB) som en helt naturlig forlængelse af den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), som vores unge ofte har været igennem. Unge der har fået bevilliget en STU har, som udgangspunkt, behov for at der bliver taget nogle særlige hensyn for, at de kan trives bedst muligt på arbejdsmarkedet.
Hos PGU Rosenholm ser et forløb typisk således ud:
- Opstart på STU.
- Interne praktikker på et af vores 5 værksteder.
- Eksterne praktikker i det omlæggende erhvervsliv.
- Mulighed for opstart Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse (STB)
Vi arbejder altid ud fra en viden og erfaring om, at vores praktikker skal tilrettelægges individuelt, så den enkelte unge oplever at få en god oplevelse ude på arbejdsmarkedet.
NÅR PRAKTIKKKEN ER I GANG
I samarbejde med praktikværten og den unge, aftales og tilrettelægges arbejdsdag individuelt, så arbejdsopgaver, timetal og støttebehov er tilpasset.
Undervejs i praktikforløbet er praktikkoordinator fra PGU Rosenholm løbende med til at justere aftaler og følge op på hvordan praktikken går. Der er et meget tæt samarbejde mellem praktikstedet og praktikkoordinator så man som virksomhed ikke føler, at man står alene med sin praktikant.
Læs mere om praktik og praktikforløb her.