PGU tilbyder ressourceforløb for unge, der har brug for at udvikle personlige, faglige og sociale kompetencer, for at opkvalificere deres chancer for at kunne få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi laver individuelt tilrettelagte forløb, og starter forløb op året rundt.
Vi har i forløbene fokus på udvikling af kompetencer og evt. afklaring indenfor socialområdet, jobdelen, sundhedsområder og uddannelsesområdet.
Målgruppen
PGUs målgruppe er unge i alderen 17-30 år med særlige behov, der gør at de ikke umiddelbart kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Deres særlige behov kan være begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder.
Mange af vores unge har diagnoserne ADHD, Asperger, autisme og/eller generelle udviklingsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder.
Mange af vores unge har endvidere haft specielle opvækst vilkår, der kan have haft en påvirkning af deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det typiske ung
● Unge, der af faglige og sociale grunde ikke er i stand til at klare erhvervslivets eller uddannelsesinstitutionernes krav til ordinært arbejde eller uddannelse.
● Unge, der har brug for yderligere at udvikle deres modenhed og deres sociale og faglige funktionsniveau.
● Unge, der har behov for revalideringsmæssig afklaring bl.a. med henblik på kommunernes stillingtagen til fremtidig forsørgelsesgrundlag (job på almindelige/ordinære vilkår og fleksjob)
● Unge, der har behov for afklaring af fremtidig boligform, herunder f.eks. ledsagelse og bostøtte.
De fleste af vores unge får botræning, vejledning og arbejdstræning i helhedsorienterede forløb, hvor de både bor og arbejder i PGU. Vi oplever, at det er væsentligt for at have de bedste muligheder for at udvikle sociale og personlige kompetencer.
Opfølgning
Vi udarbejder og sender efter aftale opfølgningsskemaer til de relevante samarbejdspartnere i kommunen.