Vil du vide mere om PGU Rosenholm?
Har du lyst til at starte hos PGU Rosenholm, er første skridt på vejen at komme på et besøg med en rundvisning der varer ca. to timer tid, måske mindre afhængigt af hvor mange værksteder du skal se.
Under besøget bliver du vist rundt på vores værksteder og ser et eller flere bofællesskaber, her kan du se og høre mere om, hvad PGU er for en størrelse og hvad vi kan tilbyde dig.
I praktik
Hvis du synes, at det ser spændende ud og lyder som noget, du gerne vil vide mere om, kan du – efter aftale med din kommune – komme i gæstepraktik. I gæstepraktikken kan du enten både bo-og arbejde eller blot arbejde i PGU Rosenholm. En gæstepraktik varer typisk 1-2 uger.
I løbet af gæstepraktikken får du et godt indtryk af, hvad PGU Rosenholm er og om det er noget for dig. I slutningen af gæstepraktikken udarbejdes der en praktikevaluering der sendes til din kommune.
Kommunen visiterer til PGU Rosenholm
Det er din hjemkommune der kan visitere dig til et forløb i PGU Rosenholm.
Kontakt
Ønsker du at høre nærmere om vores forskellige tilbud og evt. komme på en rundvisning kan du kontakte PGU Rosenholm via telefon eller email her.